Af Per Møller
Byrådsmedlem
Det Konservative Folkeparti
1. viceborgmester
Hjørring Kommune
Åbenhed og tillid. Det er forudsætningen for folkestyret. Vi skal kunne stole på vores ledere.
Men i min optik, så er landets statsminister ude på noget af et skråplan. Og det gør faktisk ondt, netop som vi nu er ude at føre valgkamp til kommunal- og regionsrådsvalg. For snart har vi fest for demokratiet, når vi skal i stemmeboksen og vælge hvem der skal repræsentere os i landets 98 byråd og 5 regioner.
Åbenhed og gennemsigtighed er en total mangelvare blandt landets topembedsfolk og statsministeren. For hvad har de haft at skjule – det lugter – akkurat som de 9000 tons mink der er gravet ned – og gravet op igen! Den lukkethed er ikke et demokrati værdigt.
Jyllands-Postens chefredaktør skriver det meget præcist i lørdagens leder:
“Lige nu sætter centralmagtens top desværre hensynet til sig selv højere end den skrøbelige samfundskontrakt, vi alle har et ansvar for. Så kære Mette Frederiksen, læg dig ned, rul dig, alt andet er et ægte tillidsbrud.”
Minkskandalen kostede 1100 familier deres levebrød og 6000 mennesker mistede deres arbejde. Eksportmilliarder gik tabt og skandalen ventes at koste statskassen mindst 19 milliarder.
Panik-nedlukning af 7 nordjyske kommuner i 14 dage og vores landsdel blev udråbt til et nyt Wuhan!!
Jeg ser frem til granskningskommisionens videre arbejde og en grundig mediedækning af minkskandalen.
Sæt ❌ ved Per Møller – for fremtiden, åbenhed og tillid.
Læs lørdagens leder i JP: Kære Mette Frederiksen