Af Per Møller

1. Viceborgmester og borgmesterkandidat
Det Konservative Folkeparti
Hjørring Kommune
Danmark har haft udligningsordninger mellem kommuner siden 1930’erne. Formålet har været klart: at udligne forskelle i kommunernes økonomiske grundvilkår, så alle borgere – uanset postnummer – kan få nogenlunde samme velfærd til nogenlunde samme skat. Udligningen flytter penge fra kommuner med stærkt skattegrundlag til kommuner med svage indtægter og høje udgiftsbehov. Det er en forudsætning for hele den decentrale velfærdsmodel.
Men i dag ser vi, at systemet ikke længere fungerer efter sit formål. Det er blevet usolidarisk.
Københavns Kommune har Danmarks højeste likviditet med knap 30.000 kr. pr. indbygger. Her sidder Enhedslisten på flertallet, og den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten har fremsat forslag om, at finde 800 millioner kroner til gratis daginstitutioner. Det står i skarp kontrast til den virkelighed vi oplever i store dele af Nordjylland. I bl.a. Hjørring kommune har vi i de seneste år haft en likviditet på ca. 3.000 kr. pr. indbygger, langt under landsgennemsnittet. Derfor presses vi til at finde besparelser på ældrepleje, skole og socialområdet.
Historien gør kontrasten endnu tydeligere: I 1990’erne blev København reddet af en særlig hovedstadsudligning, fordi byens økonomi var i krise. I dag er situationen vendt på hovedet, hovedstaden har et massivt overskud, mens yder- og landkommuner presses i knæ.
Småjusteringer og lappeløsninger er ikke længere nok. Vi har brug for en grundlæggende reform af udligningssystemet, der lever op til sit oprindelige formål: At sikre nogenlunde lige vilkår for velfærd i hele landet.
SVM-regeringen sidder med nøglerne til forhandlingerne. Det er deres ansvar at levere en løsning, sammen med Folketingets øvrige partier og lister, der ikke svigter provinskommunerne, men som skaber et solidarisk Danmark i balance.
Det handler om det kommunale selvstyre, om frihedsgrader, om at kunne udvikle, ikke kun spare og skære ned. Hvis vi fortsat vil have et decentralt velfærdssamfund, må vi have et udligningssystem, der fordeler retfærdigt.
Alt andet er usolidarisk.


