Eleven Pernille Furrebæk hos Spar har fornylig gennemført det særlige og helt nye klimamodul på sin elevuddannelse ved skolen Tradium, hvorefter hun lavede en flot og informativ klimaevent i butikken på Margrethevej i Hirtshals.
Pernille blev så onsdag til sin egen store overraskelse hædret med en fornem 1. plads, hvilket skete ved fremmøde af John fra Dagrofa, mens Rune repræsenterede Tradium. Hæderen med diplom og gave blev overrakt med ros til den skarpe Pernille for et prisværdigt fokus på lige præcis plastic, som der også generelt er ved at komme politisk spot på ikke mindst på grund af fiskeriet, som er et centralt erhverv i Hirtshals.
Den lokale købmand René Ejstrup Larsen har efterhånden god grund til at være stolt over Pernille, som også tidligere har hevet flotte udmærkelser hjem og skabt positiv opmærksomhed omkring Spar.
Stort tillykke til Pernille Furrebæk og Spar!