Indehaverne Camila Andersen og Thomas Topholt er næsten færdige med at samle et fantastisk hold, men de leder fortsat efter den helt rigtige, faglærte tjener og to reservetjenere til den gode restaurant på Vendelbohus.
– Vi forventer, at I er ansvarsbevidste, kan håndtere pressede situationer, har overskud, er servicemindede, omstillingsparate og kan tænke ud af boksen, da I bliver del af et hus, hvor der kommer gang i den, når vi åbner op, og vi glæder os til at tage jer med på rejsen, lyder det fra parret hos Topholt & Andersen.
– Det samme gør vi med vores nye kokkelev, som vi også søger. Alder og erfaring betyder intet, så længe du er positiv af natur og klar på at lære og indgå i et team med fire erfarne og dygtige kokke, der ser frem til at finde den helt rigtige til holdet, tilføjer Camila Andersen og Thomas Topholt.
Send din ansøgning til os på mail: topholt-andersen@outlook.dk med emnet på den stilling du søger.
– Vi glæder os til at høre fra jer og til at få vores hold klar, så vi kan åbne og give jer alle en masse dejlige oplevelser i restauranten, slutter Camila Andersen og Thomas Topholt.