Ikke mindre end 166 år er der gået siden 1857, hvor den sidste af de gamle ejendomme i to planer blev opført i hjertet af Hjørring.
Rigtigt meget er ifølge hjørringenserne esket i byen siden dengang. Kunne huse fortælle historier, ville der derfor helt sikkert være mange, som ville lytte med spænding.
– Det kan huse desværre ikke, men huse kan blive gamle og udslidte som alt andet. Og ejendommen her lider af alle de skavanker, som ejendomme ikke kan tåle at lide af, fortæller Gert Jensen, som er direktør i Wenbo A/S.
– Derfor er tiden nu inde til at afslutte 166 gode år for ejendommen på Springvandspladsen 3, så en ny spændende ejendom kan komme til. Efter sommerferien indsender vi derfor ansøgning om tilladelse til nedrivning af den gamle ejendom, og opføre en ny som vist på de vedhæftede tegninger, uddyber Gert Jensen.
Har man lyst til at kommentere planerne, så den lokale bygherre kan finpudse tegningerne, inden de sendes ind, er man velkommen til at gøre det under artiklen. Ellers er det planen, at projektet påbegyndes efter julehandlen, så det kan stå færdigt til næste sommer.
Det er Arkitektfirmaet Hovaldt, der har lavet det perspektivrige skitseprojekt til opførelse på Springvandspladsen i Hjørring.
En fantastisk og smuk arkitektur, som passer perfekt ind i området af springvandspladsen.
Det er virkeligt noget som andre kunne lære af.
Smukt smukt smukt.
Godt gået Hovaldt.
Kære Gert Jensen, så smukt, den slags byggeri er virkelig udvikling for en by. Håber du også har overskud til at investere i Hirtshals, hvor man lige nu er ved at afvikle fremfor at udvikle. I vores dejlige vestby er jeg sikker på at den rigtige arkitekt og bygherre, hurtig kunne blive enige om, at fortsætte Skipperhusene rundt i Hjørringgade, fremfor et skrækkeligt Hvidt tårn, som der visse steder, helt blasfemisk sammenlignes med Danmarks smukkeste fyrtårn. Held og lykke med byggeriet og min store opbakning til at du vil vende dine næste investeringer mod Hirtshals.