Umiddelbart efter KV21 blev Peter Duetoft spurgt, om han var interesseret i stillingen som leder af Herregården Odden og Victor Petersens store kunstsamling med værker af J. F. Willumsen i Mygdal.
– Jeg er meget taknemmelig over de 51 år, jeg har været i og omkring politik. Men at skifte til kunst og kultur er det bedste, man kan. Willumsen samlingen og Herregården Odden er et af fyrtårnene i Vendsyssel, lyder det fra Peter Duetoft.
– Vi skal bare have endnu flere til at opdage det. Samlingen er en fantastisk pendant til Willumsens Musum i Frederikssund. Hos os kan man blandt andet se skitserne og forarbejderne til de malerier, Frederikssund udstiller, tilføjer Peter Duetoft.
– At være leder af et kultursted passer strålende ind i det, jeg ellers arbejder med. Mine foredrag og arbejdet med ordentlighed og medmenneskelig dannelse, passer ind i Willumsens tankeverden. Han gennemlevede en række af de største kulturelle og menneskelige ændringer på vort kontinent. Han oplevede imidlertid også at være outsideren fordi han var for anderledes. Men det er jo de, der er anderledes, der gør Livet mere spændende. Det skal vi huske på i alle sammenhænge, uddyber det svart forhenværende byrådsmedlem, der til daglig bor i Sindal.
– Jeg er taknemmelig for at have fået tilbuddet, og mit arbejde i årevis med at bringe Vendsyssel og Hjøring Kommune på landkortet, fortsætter altså, fastslår Peter Duetoft.
Kilde: Peter Duetoft.
Er man ikke ridefoged på Odden???? Altså med ret til at tugte og tampe de ansatte????
Nej, man er nærmere en “herregårds forvalter” hvis opgave er at støtte sammenhold, arbejdsglæde og fremgang .