Peter Duetoft: Hvis du ikke har haft hund, synes du måske, dette indlæg er underligt – men!

Af Peter Duetoft

Leder ved Herregården Odden
Victor Petersens Willumsen Samling

For 10 dage siden hoppede skottehunden Maggie aktiv og glad rundt på Willumsen-samlingen på Herregården Odden. Når der kom mennesker ind ad døren, snurrede halen som en helikopterpropel og små hop på stedet var standart. Når én af de tilkomne så var en ”kendt”, der altid havde godbidder i lommen, så var glæden helt ustyrlig. Efter denne opvisning i hjertelighed, kørte Maggie og jeg til Tversted Strand hvor hun løb rundt på stranden og snusede og undersøgte.

For et døgn siden blev Maggie aflivet. Efter en kort sygdomsperiode og efter aftale med min ”familiedyrlæge”, Liselotte i Sorø, stoppede vi. Mandag var der endnu håb, og mange ting så fine ud. Men ved genbesøg onsdag, var forfaldet tydeligt – og det skulle ikke fortsætte. Et parasitangreb havde lagt pres på de indre organer og afgørelsen skulle træffes. Liselotte og jeg var enige. Da jeg har kendt Liselotte i 46 år – og da hun har fulgt alle mine 5 skottehunde, har jeg voldsom tillid til hende, derfor var det sådan, det var

En hund er ikke et menneske!

Jeg ved det godt. En hund er ikke et menneske eller et menneskebarn. Jeg ved godt, der er krig i Ukraine, jordskælv i Tyrkiet og Syrien, sult i Afrika, skoleskyderier i USA, udstødte og ensomme i Danmark, jeg ved godt mange mennesker har lidt smertelige tab ved at miste et menneske, de har kært – jeg ved det alt sammen. Men i MIT liv er det en hård og trist beslutning at tage.

Maggie kom til Verden i december 2010. Allerede da jeg i februar hentede hende hos Ellen Jacobsen i Nordsjælland, kom hun med til sit første politiske møde. Det lille kræ sad i en lav papkasse på bordet ved siden af mig og kiggede ud over kanten. Mange kom og nussede. Og sådan blev hendes liv. Hun var med til udvalgsmøder i byrådet. Hun havde specielt adgangskort til Frimurerordenens Stamhus på Blegdamsvej i København. Hun var med, når jeg holdt foredrag rundt i landet. Ofte spurgte en deltager: ”Har du ikke din hund med?” – og så skulle alle ud til bilen og hilse. Hun var en gang imellem nogle dage i ”pleje” i Ramløse og senere også i Sorø. I Ramløse anskaffede familien sig en lille skotte han – og den påtog Maggie sig at opdrage, ligesom hun fik tid til at lege med egern og jage høns. Når jeg stoppede på en tankstation eller en Burger King, var Maggie allerede oppe og kigge ud ad vinduet. For der kunne jo være en pommes frites eller en skov, man kunne lege I. Én af de største oplevelser i den seneste tid var en togtur fra Ringsted til Sindal. Hun gjorde sig rigtig til og fik mange nus, klap og kommentarer. Det var noget, der passede damen. For Maggie elskede mennesker og mennesker faldt for hende når hun struttende af livsglæde, nysgerrighed og gå på mod løb dem i møde.

Og så er der tomt

Og det er så slut. Nu er Alessi-madskålene sat på loftet. Kurvene det samme. Men minderne er tilbage. Også fra de sidste minutter. Da hun fik soveindsprøjtningen og hun døsede væk, fik min hånd 3 små slik. Reflekser – måske, men jeg tror nu det var udtryk for følelser. Da jeg i dag fredag kørte hjem til Sindal – så jeg i Himmerland en smuk, stor, fuldkommen regnbue. Jeg tror, den var der, samtidig med, hun blev kremeret. Og lad mig så tro det – og håbe, at hun møder Nessie, Kelpie, Tanja og Grindolin – og at de holder lige så meget af hende, som jeg gjorde.

Nogen af jer synes måske, det er pjat og pjank og ude af proportion. Ja, men en lille levende sjæl, der er sammen med dig stort set 24 timer i døgnet i over 12 år – og som altid var glad for at se dig – og kunne lege, drille og trøste – det betyder altså noget i et menneskes liv.

Nogle af mine venner sagde engang, at Peter D uden en skotte ved sin side er en umulighed – det er desværre nu virkeligheden.

Auden

Jeg ved godt, dette indlæg er længere end det, de fleste ville skrive om deres hund. Det må I undskylde. Men jeg vil alligevel slutte med et lille afsnit fra et digt (Funeral Blues) af forfatteren W. H. Auden:

”Hun var mit Nord, mit Syd, mit Øst og Vest.
Min arbejdsuge og min søndagsfest,
Min middag, min midnat, min tale, min sang
Jeg tog fejl, for jeg troede, kærlighed var evig lang”.