Peter Ernst Sundbæk (S): Alle børn skal med, ingen efterlades på perronen

Af Peter Ernst Sundbæk

Byrådskandidat for Socialdemokratiet
Hjørring Kommune.

Klokken er 13.55 på en almindelig tirsdag i Hirtshals..

I klasseværelserne er der en forventningsfuld summen, tasker bliver lynet, stole skubbet ind, og læreren siger: “Så, tak for i dag, og god fornøjelse i eftermiddag, alle sammen.”

Udenfor står solen lavt over skolegården. Et hold børn løber mod hallen, hvor træneren står klar med en boldpose og et stort smil. Inde i musiklokalet stemmer nogle børn guitarer, mens en frivillig fra musikskolen hjælper en gruppe med at finde rytmen. Et par piger fra 3. klasse går over til spejderhuset bag skolen, i dag skal de lave bål og bage snobrød. I skolegårdens hjørne står en gruppe drenge med deres lærer og to forældre. De har startet en lille naturklub, i dag skal de ud i skoven for at bygge et fuglehus. Nogle går i SFO’en og laver perler og brætspil, andre tager til springgymnastik i hallen ved siden af. Og midt i det hele går en pædagog rundt, hilser på, hjælper en dreng med snørebåndene, klapper en hånd på skulderen og siger: “Det er godt at se dig, Mads, du kom alligevel i dag.” Han smiler lidt genert, men øjnene lyser op.

Det er sådan, en eftermiddag kan se ud i Hirtshals, hvis vi tør tænke fritidslivet som en del af velfærden. En hverdag, hvor alle børn har et sted at høre til, og hvor der aldrig er stille og tomt, når klokken ringer ud.

En kommune, hvor fritids-fællesskabet begynder klokken to

Vi har i Danmark brugt mange kræfter på at udvikle skolen. Men det, der sker efter klokken to, er mindst lige så vigtigt. Forskningen viser, at børn, der deltager i organiserede fritidsaktiviteter, klarer sig bedre fagligt, har færre sociale problemer og oplever langt større trivsel.

På Island har man taget konsekvensen af det. Her arbejder skoler, foreninger og forældre sammen i et samlet fællesskab omkring børnene, den såkaldte islandske model. Børnene får adgang til aktiviteter, som er gratis eller næsten gratis. Forældrene underskriver trivselserklæringer og bakker op. Og alle voksne tager ansvar for, at ingen børn står udenfor.

Resultatet taler for sig selv: Mindst misbrug, laveste ungdomskriminalitet og højeste trivselstal i Europa.

Hjørring Kommune har alt det, der skal til

Vi har i Hjørring noget, som mange misunder os: stærke skoler, engagerede pædagoger, frivillige foreninger og et levende lokalt fællesskab. Men vi bruger det ikke fuldt ud, endnu. Hver dag efter skoletid er der børn, der går hjem til et tomt hus. Børn, der ikke lige passer ind i foreningslivet, fordi mor arbejder aftenvagt, eller fordi der ikke er råd til kontingent og udstyr. Børn, der sidder foran en skærm alene, fordi det er nemmere end at finde et fællesskab. De børn er ikke onde, de er bare alene.

Og ensomhed i barndommen sætter spor langt ind i ungdommen, det ved vi fra en tidligere Kronik: Unge udenfor og fra vores egne erfaringer i Hjørring Kommune. Derfor skal vi skabe et system, hvor fællesskabet ikke er et spørgsmål om held, men et spørgsmål om ret.

En Børne- og Fritidsgaranti for Hjørring

Jeg foreslår, at Hjørring indfører en Børne- og Fritidsgaranti. Et løfte om, at alle børn fra 0.–6. klasse får adgang til mindst ét organiseret fællesskab efter skoletid, uanset familiens baggrund. Garantien skal bygge på tre principper:

1. Adgang: Ingen økonomiske barrierer – kommunen skal støtte kontingenter og transport, hvor det er nødvendigt.
2. Tæt samarbejde: Skole, SFO, foreninger og frivillige skal koordineres lokalt – hver skole skal have en fritidskoordinator, der kender børnene og familien.
3. Forældreinddragelse: Fritidslivet lykkes kun, hvis forældrene er med, derfor skal skoler og klubber skabe rammer for, at forældrene bliver en del af fællesskabet, ikke bare tilskuere.

Det er ikke et projekt, det er en kulturændring. Det handler ikke om aktivitet for aktivitetens skyld – men om at skabe relationer, ansvar og livsglæde.

Den islandske model – men på hjørringsk

Vi skal ikke kopiere Island én til én. Vi skal skabe vores egen version, forankret i vores egne skoler, byer og foreningsliv. Vi kan kalde det “Fællesskab fra klokken to” – et navn, der fortæller præcis, hvad det handler om. Forestil dig, at Hirtshals, Sindal, Tårs og Hjørring alle har deres lokale fritidscenter, hvor skole og forening arbejder som ét hold. Hvor børnene kender de voksne, og de voksne kender børnene. Hvor alle ved, at uanset hvem du er, så er der et sted til dig. Det er sådan, vi bygger et Hjørring, hvor fællesskab ikke bare er et ord, men en hverdag.

En investering i fremtiden

Der vil sikkert være nogen, der spørger: “Hvad koster det?” Mit svar er: Det koster mindre end mistrivsel. For hver krone vi investerer i fællesskaber, sparer vi mange i specialforløb, behandling og senere sociale udgifter. Men vigtigere end økonomien er det menneskelige regnskab. Hvert barn, der går hjem og føler sig som en del af noget, bærer den følelse med sig ind i livet. Det bliver trygge unge, ansvarlige voksne og aktive medborgere. Derfor skal vi turde investere i fritiden. For det er her, fremtiden formes.

Fællesskab fra klokken to

Klokken er nu blevet fire. Forældrene begynder at hente børnene. En mor siger: “Du stråler jo, har du haft en god dag?” “Ja,” siger barnet, “jeg scorede et mål – og vi skal optræde til skolefesten!” Det er små historier som den, der skaber de store forandringer. Det er her, politik bliver virkelighed. Og det er præcis dét, jeg vil med vores lokale version af den islandske model.

Hjørring Kommune et sted, hvor alle børn har et sted at høre til. Hjørring Kommune, hvor fællesskabet starter klokken to – og varer hele livet.