Af Peter Ernst Sundbæk
Kandidat til byrådet
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
I Hjørring Komunne står vi midt i en kæmpe demografisk udfordring. Allerede næste år fylder årgang 1946 – Danmarks største årgang – 80 år. Det betyder over 1.000 flere 80+-årige i vores kommune i de kommende år.
Det er en glæde, at vi lever længere, men det forpligter os som samfund: vi må sikre, at der er trygge rammer til alle, når alderdommen kræver det.
Derfor var beslutningen om at nedlægge 17 somatiske pladser på Lynggården i et område, hvor presset bliver størst, både kortsigtet og uansvarlig. Det går stik imod virkeligheden, hvor vi får brug for flere – ikke færre – pladser.
Det bør siges højt og klart: Ingen ældre i Hjørring skal frygte at stå uden en plads, når behovet opstår. Derfor vil jeg opfordre til at planlægge kapaciteten i god tid, udbygge plejehjemmene og samtidig udvikle nye ældreboliger i samarbejde med boligselskaber. Det handler om at skabe hjem, hvor man kan bo med tryghed, værdighed og livskvalitet – uanset om man er frisk og aktiv eller ramt af sygdom og svækkelse.
Her hænger vores forslag om en ÆLDREGARANTI direkte sammen: Ét af garantiens spor handler om ensomhed. For kampen om at ændre slagets gang handler ikke kun om mursten og pladser, men også om fællesskab og nærvær. Jeg vil kæmpe for at sikre, at plejehjem og ældreboliger bliver rammer for liv – hvor der er plads til smil, aktiviteter, samvær og fællesskab, så ingen ældre overlades til ensomheden.
Det er dét, Socialdemokratiet kæmper for: At alderdommen i Hjørring Kommune bliver præget af tryghed,
værdighed og fællesskab – ikke ventelister, nedskæringer og ensomhed.



Lyder så godt Peter..
Lyder som en spændende mulighed, – ser frem til at bidrage med både engagement og perspektiv. Lad os tage fat og gøre en forskel sammen!”