Af Peter Ernst Sundbæk

Kandidat til KV25 i Hjørring Kommune
Socialdemokratiet
Arbejdsbevægelsens erhvervsråd har netop afsløret de nye tal for gruppen af unge i alderen 15-24 år som ikke er i uddannelse eller arbejde.
Vi har brug for at vi i meget højere grad for denne ressource aktiveret, vi får brug for at alle som har evnen til at være med til at løfte den fælles arbejdsindsats fremadrettet, de skal aktiveres. De nye tal er absolut ikke opløftende og de giver grund til bekymring.
I september 2024 stod 44.600 unge i alderen 15-24 år uden job og uden uddannelse. Det svarer til 6,6 % af aldersgruppen – en stigning fra sidste år og langt fra målsætningen om højst 3,5 % i 2030.
Tallene afslører et uhyggeligt mønster: Vi fejler systematisk i at få især de 16-19-årige ind i meningsfulde forløb. Selvom lidt flere unge er kommet i job, er det ofte i stillinger under 18 timer ugentligt – og uden varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men der findes nogle lokale lyspunkter. Et godt eksempel er her hos os iHjørring Kommune, hvor man med Ungegarantien har sat ind med en helhedsorienteret indsats, der dækker unge fra 0 til 30 år. Her kobles uddannelsesvejledning, erhvervspraktik og virksomhedsforløb sammen – og det virker.
Men vi har brug for flere konkrete initiativer. Her er tre forslag:
- Styrk og udbred FGU samt Ungegarantien: Gør FGU tilgængelig med automatisk optag for unge, der falder fra uddannelse. Vi skal fortsætte med at dyrke initiativer – med tværgående samarbejde mellem skole, erhvervsliv og kommune.
- Mere fleksibilitet og støtte i uddannelsessystemet: Tilpas undervisning og praktik til unge med sociale eller psykiske udfordringer. Individuel vejledning og kombinerede forløb med erhvervspraktik kan gøre forskellen.
- De Frie Fagskoler: Vi har en oplagt mulighed for at hjælpe unge som er ”udpræget praktisk begavede” (Niels Hausgaard) og derved føler sig fejl placeret i det ordinære skolesystem, de skal have støtte og hjælp til et ophold på en af kommunens tre Frie Fagskoler
- Ophæv besparelser på unge i kontanthjælpssystemet: Vi må ikke svække indsatsen for de mest sårbare. Tværtimod – netop de unge har brug for ekstra støtte for at bryde mønstre og finde vej til job eller uddannelse.
Vi kan ikke vente længere. Hver unges tabte år er et tab for hele samfundet. Hvis vi vil nå målet i 2030, kræver det handling i dag – og inspiration fra dem, der allerede har gjort en forskel.


