Af Peter Ernst Sundbæk
Socialpædagog og kandidat til KV25
Socialdemokratiet i Hjørring Kommune
Jeg møder tit mig selv. Ikke i spejlet, men ude i virkeligheden, som borger.
Det sker, når jeg står i køen i Brugsen og hører nogen snakke om kommunen. Når jeg ser en debat på Facebook, hvor frustrationen får frit løb. Eller når jeg henter kaffe i pausen på arbejdet, og en kollega siger: “Hvorfor får de ikke bare løst det dér?”
Så mærker jeg det igen, den stemme, jeg selv har haft mange gange. Den stemme, der både er engageret, lidt utålmodig og inderligt håbefuld.
Den stemme, som vil have, at tingene skal virke.
Og lige dér bliver jeg mindet om, hvorfor jeg stiller op til kommunalvalget.
For jeg er stadig den samme borger, der også kan undre sig, når beslutningerne trækker ud, eller når tingene ser ud til at gå i ring. Forskellen er bare, at jeg nu har valgt at tage del i det, at prøve at være med dér, hvor forandringen kan begynde.
For mig handler lokalpolitik ikke om store overskrifter, men om hverdagens virkelighed.
Om børnene i skolen, ældre der skal have tid og omsorg, og virksomheder der tør investere, fordi de tror på kommunen.
Når jeg taler med folk, møder jeg sjældent nogen, der kræver det umulige. De fleste beder bare om, at vi lytter, svarer ærligt og handler rimeligt. At vi møder hinanden med respekt – og ikke med paragraffer.
Borgerne har ret til at forvente, at vi som politikere ser helheden. At vi forstår, hvordan skole politik hænger sammen med bosætning. Hvordan erhvervsudvikling hænger sammen med arbejdspladser. Og hvordan tryghed hænger sammen med tillid til, at kommunen tager én alvorligt.
Det kræver, at man tør tage samtalerne – også de svære.
At man tør indrømme, når noget kunne være gjort bedre.
Og at man husker, at kommunen ikke er “dem deroppe på rådhuset”, men “os alle sammen”.
Jeg tror, mange borgere savner politikere, der siger:
“Jeg har ikke alle svarene, men jeg vil finde dem, sammen med jer.”
For politik bliver først stærk, når den står på et fælles fundament.
Derfor er det vigtigt for mig, at vi i Hjørring Kommune har politikere, der ser borgerne som partnere, ikke som problemer. Vi skal skabe løsninger, ikke fronter. Vi skal turde tage dialogen, også når vi ikke er enige.
For det er dér, tilliden vokser. Og uden tillid er der intet fællesskab.
For mig er det dét, lokalpolitik handler om:
At gøre forskellen dér, hvor mennesker bor.
Ikke for at få ret, men for at få det til at virke.
