Peter Ernst Sundkæk (S): Vi løser ikke uro med skældud – men med mennesker

Af Peter Ernst Sundbæk
Socialpædagog og kandidat til KV25
Socialdemokratiet i Hjørring Kommune

Der er meget, man kan kalde børn, men “pissedårligt opdragede” er ikke et af dem.

Når landets undervisningsminister bruger det udtryk, bliver jeg ærlig talt bekymret. Ikke for børnene, men for den retning, vi sender debatten i.

Vi har børn, der kæmper i skolen. Det ser vi også her i Hjørring Kommune. Børn, der larmer, reagerer, græder, går i baglås. Men de er ikke problemet, de viser problemet.

Når et barn smider skoletasken i vrede eller gemmer sig under bordet, handler det sjældent om opdragelse. Det handler om afmagt. Jeg har endnu ikke mødt et barn, der planlagde at skrige sig gennem hele skoledagen, eller en lærer, der glædede sig til at miste tålmodigheden. Det er mennesker, der rammer muren, fordi kravene overstiger ressourcerne.

Der er brug for ro, men ikke med magt Vi har alle sammen et ønske om ro i klasselokalet. Men ro skabes ikke med lovgivning om magtanvendelse. Den skabes af voksne, der har tid og tillid nok til at møde børnene, også når de larmer. Når en lærer står alene med 25 børn, hvoraf f lere har brug for støtte, er det ikke disciplin, der mangler, det er mennesker. Flere uddannede hænder – og mere hjerte Løsningen ligger ikke i hårdere linjer, men i klogere investeringer.

Vi har brug for flere uddannede pædagoger og lærere i klasserne. Folk, der kender børnene, og som kan fange uroen, før den bliver til konflikter. I stedet for at diskutere retten til at tage fat i et barn, burde vi tale om retten til at have tid til at lytte.

I mange år har vi set, hvordan ressourcerne i folkeskolen er skåret til benet. Klasserne er blevet større, undervisningen mere teststyret, og der er mindre plads til det, der i virkeligheden får børn til at vokse, relationer, fællesskab og tryghed. Vi må genfinde tilliden

Jeg tror ikke på, at vi får en bedre skole ved at råbe ad forældrene eller børnene. Jeg tror, vi skal genfinde tilliden, mellem skole, hjem og samfund. Forældre skal tage ansvar, ja. Men de skal også kunne stole på, at der står voksne på skolen, som har ro, tid og viden til at tage hånd om børnene.

Lærere og pædagoger skal have opbakning, ikke skældud. Vi skal turde investere i det, der virker Hvis vi vil have en folkeskole, der giver børnene ro, mod og lyst til at lære, skal vi turde investere i det, der virker:

• Flere hænder i klasselokalet
• Supervision og efteruddannelse
• Konflikthåndtering og forebyggelse
• Og skoleledelser, der prioriterer tid til det relationelle arbejde

Det er sådan, vi skaber ro, ikke med magt, men med mening. Folkeskolen er en af vores stærkeste fælles institutioner. Men den kan ikke bære uendeligt.

Den har brug for luft, for tillid, og for politikere, der ved at ro i klassen starter med ro hos de voksne.

”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”