Siden mandag i den forgangne uge har Arkitektfirmaet Hovaldt, som har tegtnestue på Bastholm Møllevej 115 i Vrå, haft fornøjelsen af den nye konstruktørpraktikant, Peter Foged.
Peter Foged skal være i praktik hos arkitekterne frem til sommerferien, og kollegaerne på den i forvejen unge, dynamiske og innovative tegnestue glæder sig til at lære ham bedre at kende over de næste måneder.
Peter Fogedlæser til bygningskonstruktør på 6. semester på UCN og kommer i løbet af sin praktik til at prøve kræfter med mange forskellige ting, herunder besøg på forskellige byggepladser, deltagelse i byggemøder, optegning i Revit og meget mere.
Alt sammen angiveligt noget, der gerne skulle give et godt indblik i byggebranchen i dag. Til daglig involverer den lokale tegnestue sig nemlig i byggerier, hvor de præger udvikling af bæredygtige projekter med fokus på sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter.
Arkitektfirmaet Hovaldt er stiftet i 2005 af Dorte Hovaldt, Civilingeniør i Arkitektur fra Aalborg Universitet.