Af Peter Frank Wenzel
Indehaver af Ørnereservatet
Skagensvej 107
9881 Bindslev
I de seneste år er naboer til vindmølleparker og solcelleanlæg blevet konfronteret med en uheldig udvikling. Klageinstanserne er blevet mere uigennemskuelige og mindre retfærdige, hvilket har resulteret i, at lokale beboere føler sig som tabere i kampen om deres rettigheder.
Energiselskaberne og regeringen har på den ene side forsøgt at overbevise befolkningen om, at disse anlæg er afgørende, uanset omkostningerne for mennesker og natur. På den anden side har krigen i Ukraine skabt en bekymrende atmosfære, hvor enhver kritik af disse projekter kan blive betragtet som landsforræderi. Dette har ført til en passivitet og tabuisering af meningsudveksling lokalt, hvilket er til stor skade for demokratiet.
Manglende retfærdighed i klageinstanserne:
I takt med at antallet af vindmølleparker og solcelleanlæg er steget, er det blevet stadig vanskeligere for naboer at få deres klager hørt og retfærdigt behandlet. Klageprocessen, der tidligere var en kilde til håb for berørte borgere, er nu blevet en frustrerende og ofte forgæves kamp. Beslutningstagerne i klageinstanserne synes i stigende grad at favorisere energiselskaberne og regeringens dagsorden frem for at tage hensyn til de berørte mennesker og den omkringliggende natur.
Koste hvad det vil: En bekostning for mennesker og natur:
Energiselskaber og regeringen forsikrer befolkningen om, at disse vindmølleparker og solcelleanlæg er afgørende for den grønne omstilling og bæredygtig energiproduktion. Imidlertid sker det ofte på bekostning af mennesker og natur. Lokale fællesskaber, der skal leve side om side med disse anlæg, oplever konstant støjgener, skyggekast fra møllevinger, landskabsforringelse og endda negative sundhedseffekter og nedgang for virksomheder. Dette er uheldige konsekvenser af en prioritering af energiproduktion uden tilstrækkelig hensyntagen til de mennesker, der bliver direkte berørt.
Den truende stemning og passivitet har skabt en atmosfære, hvor lokale beboere er tilbageholdende med at dele deres bekymringer og kritik offentligt. Frygten for at blive stigmatiseret som landsforrædere eller modstandere af den grønne omstilling har haft en kvælende effekt på det lokale demokrati. Mange føler sig magtesløse og censurerede, hvilket underminerer grundlæggende principper som ytringsfrihed og retten til at deltage i beslutningsprocesser, der påvirker deres liv.
Denne manglende åbenhed og dialog er til stor skade for demokratiet som helhed. For at træffe velinformerede og afbalancerede beslutninger er det afgørende at inddrage alle interessenter og give dem mulighed for at udtrykke deres holdninger og bekymringer. Naboer til vindmølleparker og solcelleanlæg er direkte berørte parter, og deres stemmer og erfaringer bør vægtes højt i den offentlige debat.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en kritik af den grønne omstilling i sig selv, men snarere en opfordring til en mere afbalanceret tilgang, der tager hensyn til både miljømæssige og sociale faktorer. Det er muligt at implementere bæredygtige energiløsninger uden at ofre mennesker og natur. En transparent og retfærdig klageproces er en afgørende del af dette, hvor berørte borgere har tillid til, at deres bekymringer og rettigheder bliver behandlet med respekt og fairness.
Det er på høje tid, at der sættes fokus på at genoprette tilliden og genskabe en åben dialog mellem alle interessenter. Energiselskaberne og regeringen skal anerkende, at det ikke er acceptabelt at negligere lokale bekymringer og overhøre klager. Klageinstanserne skal være uafhængige, gennemsigtige og retfærdige for at sikre en ordentlig behandling af berørte borgere.
Samlet set er det afgørende, at vi stræber efter en bæredygtig fremtid med hensyntagen til både miljøet og de mennesker, der berøres af energiproduktionen. Ved at fremme en åben dialog, retfærdige klageprocesser og respekt for alles rettigheder kan vi bevare demokratiet og skabe en bæredygtig omstilling, der virkelig gavner både mennesker og natur.
Den grønne omstilling er historiens største fupnummer, så kort kan det siges, det drejer sig om at støvsuge hr. & fr danmark for penge, og intet andet, det gørnne hykleri er ikke andet end melon aktivisme, grønt udenpå med rød massse og fylt med kulsort kærne
Sol og vind kræver sort backup og etablering af forsyningssikkerhed. Det er en sort blindgyde.
Atomkraft vinder på alle parametre i den grønne omstilling. Fx vil et atomkraftværk ved Nordjyllandsværket kunne dække hele Nordjyllands behov 24-7.
PS. Nej. Det er ikke farligt. Atomkraft har langt det laveste antal dødsfald per kWt.
Og hvad så når det skal kasseres, hvordan skal det foregå uden at man gøre skade på hverken naturen eller mennesker? Det kan deponeres men, så efterlader man vil problemet til de yngre generationer, det er jo heller ikke fair
Tankevækkende, at ingen tilsyneladende bekymrer sig om de skader vindmøllerne forårsager – PFAS fra smøreautomatikken og Bisphenol A fra afskalning fra vingerne – to kemiske produkter som gør ubodelig skade på omgivelserne. Der er heller ingen, der bekymrer sig om, at kraftværkerne i DK afbrænder 11 millioner tons såkaldt “biomasse” om året, hvorved der udledes 8,2 millioner tons CO2 til atmosfæren. I stedet hyles der op om affald fra kernekraft, som med de nyeste reaktortyper genbruges i stor udstrækning.
Der er ny vinde på vej, affaldet er minimalt og kan genbruges, der er energi til tusinder af år- hørte jeg i et foredrag for få måneder siden.. meget er forandret siden 70 erne.
Den nye kerne kraft er vejen frem.
Så ganske enig med forfatter PFW og øvrige kommentarer 👍🌻🏝🇩🇰👍
Fuldstændigt rigtigt – det mindste pip imod kæmpevindmøller i baghaven – og vi bliver betragtet som asociale, griske kværulanter. Og der er slet ingen tvivl om at klageinstanserne arbejder mere politisk end borgernært. Den skattebetalte kommunekasse bliver aldrig tom – administrationen kan hælde uendelige ressourcer i et projekt, mens naboerne stille og roligt udsultes af klagegebyrer og regninger for juridisk assistance. Det er en ulige kamp som kræver udholdende og ressourcestærke borgere/naboer.
Miljørapporter, VVM redegørelser mv. bliver i øvrigt ofte, helt eller delvist, lavet af de samme rådgivende ingeniører (f,eks, Rambøll, Cowi), som senere skal projektere for VE-opstiller, hvis projektet bliver godkendt. Man må håbe de vægter deres faglighed højt og agerer upartisk.
Vi skal ha’ møllerne og solcellerne, men de skal placeres med omtanke. Det er helt uholdbart, at lunefulde lodsejere og energispekulanter har initiativretten. De starter en lille lokal krig, hver eneste gang – alt imens der laves den ene opinionsmåling efter den anden, som retfærdiggør opstilling af anlæggene.
Der er alt for langt fra opstillings områderne til rådhuset – og endnu længere til investorens domicil. Ja, der kommer en mindre lokal kompensation, men skatteindtægter fra familier/nedlagte ejendomme kommer aldrig igen. Til gengæld betales der (måske) lidt kommuneskat i investorens kommune. Fordelene ryger langt væk, lokale kommer til at leve med ulemperne.
Hvorfor skal VE anlæg partout placeres i enge, moser og overdrev? Brug dog industriområder, tage på industribygninger og jord, som i forvejen er under plov! Vi har ikke ret meget natur tilbage – lad dog den sidste rest være i fred!
Glem i øvrigt alt om A-kraft. Det tager simpelthen for lang tid at realisere.
Peter Frank Wenzel: Du skriver, at det er blevet stadigt vanskeligere for naboer at få klager om bl.a. vindmøller hørt og retfærdigt behandlet. Hvor har du det fra? Er det blot en påstand, der ikke har andet på sig end, at det er noget, du tror/mener?
Jeg forstår, at du personligt støtter vindmøller og har en økonomisk interesse i det. Imidlertid er det regeringens mål at fremme både solcelleanlæg og vindmøller. Der er endda blevet oprettet en taskforce, der skal hjælpe kommunerne med at fremskynde udbygningen. Dette skaber naturligvis en ulige politisk dynamik.
Det er også vigtigt at bemærke, at klageinstanser ofte er påvirket af de politiske vinde. Beslutninger truffet af disse instanser kan være påvirket af politiske interesser og prioriteringer, hvilket kan have en betydelig indflydelse på resultatet af sager vedrørende vindmøller og solcelleanlæg.
Læs mere her:
https://www.berlingske.dk/politik/rejsehold-skal-hjaelpe-kommuner-til-flere-vindmoeller-og-solceller
Jeg kan supplere. Jeg har været med til at indlevere en klage til planklagenævnet. Kommunen har så 3 uger til at knytte en kommentar til klagen, eller andet, før de skal overlevere den til sagsbehandling i planklagenævnet.
Kommunen fik imidlertid flere ugers udsættelse grundet ferie. Dertil skal nævnes, at det er kommunen der ene og alene har kørt sagsgangen, og dermed også lagt klagefristen op til sommerferien. Så det kan undre lidt at ferieudfordringer kom bag på kommunen.
Var det os, de potentielle vindmøllenaboer, som overskred en tidsfrist, ville ALLE vore indsigelser blive afvist øjeblikkeligt.
Når vi, som lægmænd, skal gå imod kommunen, er vi nødt til at hyre professionel hjælp. Vi vinder en del kampe, men det koster os også en masse penge. Vi vinder ofte fordi der er begået fejl i kommunens sagsbehandling. Men det kan let vise sig at være pyrrhussejre – i princippet udsulter kommunen vores økonomi med sjusket sagsbehandling.
Der ER en ulige kamp. Kommunen har tilsyneladende uendelige ressourcer til deres sagsbehandling.