Af Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
Socialdemokratiet
De her dage er frygtelige. Mine tanker kredser konstant om Ukraine i disse dage. Både da jeg var på kontoret i går og nu, hvor jeg er hjemme hos min familie på Amager.
Mens vi passer vores gøremål er der krig i Europa. For første gang siden 2. Verdenskrig har et europæisk land brutalt invaderet et andet.
Mens vi holder weekend overvejer Ukraines fædre og mødre, hvordan de kan skåne deres børn fra russiske angreb og krigens rædsler.
Mens vi gør klar til en nye uge, forbereder almindelige Ukrainere, hvordan de aktivt kan bekæmpe den russiske invasion.
Deres historier giver håb i en mørk tid og de må ikke stå alene. De bør inspirere Europa til at gøre alt vi kan for at hjælpe Ukraine.
I da afholdes en tværpolitisk demonstration i KBH og jeg håber og tror mange vil deltage. Kom kl 1645 ved den russiske ambassade på Østerbro.
Jeg har selv støttet demokratiske partier og organisationer i Ukraine, Rusland og Belarus aktivt i mange år. Jeg har mødt aktivister, der kæmper for rettigheder. Jeg ved, at kampen for frihed og demokrati lever.
På billedet ser i et billede fra en tale jeg holdt foran den russiske ambassade i 2014, da Rusland havde annekteret Krim. I morgen bliver demonstrationen markant større.
Jeg opfordrer alle unge og gamle til at deltage i morgen. Lad os vise verden at Danmark støtter Ukraine.
Del gerne og hjælp med at vi bliver så mange som muligt. 💙💛
P.s. Demonstrationen er arrangeret af DSU og de øvrige politiske ungdoms organisationer. Tak for jeres indsats!