Af Peter Larsen
Vendsyssel Energi- og Miljøforening
www.vemk.dk
vendsyssel@vemf.dk
Den nødvendige sol og vind planlægning i Hjørring Kommune kom godt fra start sommeren 2023 med ønske om 3000 hektar solceller og 70 vindmøller spredt på 42 ansøgninger fordelt på 37 områder.
Siden opstarten er 19 procent af områderne fravalgt eller trukket tilbage.
Den 28. februar skal Hjørring Byråd beslutte, hvilken af de tilbageværende 30 områder med ca. 2.000 hektar solceller og 52 vindmøller, som skal gå videre til den afgørende politiske beslutning senere. Før den endelige politiske beslutning for hvert enkelt projekt skal der udarbejdes lokalplan, kommuneplantillæg og miljøkonsekvensrapport, inden byrådet efter en ny høringsface skal tage de endelige afgørelser.
Før den kommende behandling i byrådssalen er projekterne blevet behandlet i Teknik- og Miljøudvalget. Alle medlemmer af udvalget var enige om at indstille 10 af områderne til at gå videre. Derudover blev 12 områder med skiftende snævre flertal også indstillet.
Samlet anbefalede Teknik- og Miljøudvalget 23 vindmøller og 1685 hektar med solceller – Det mener vi, er en ansvarlig beslutning og godt gået.
Det fremgår af Hjørring kommunes klimaplan, at kommunen vil understøtte udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg på land med fokus på færre, større og mere effektive anlæg samt lokalt ejerskab. Derudover skal produktionen af vedvarende energi udvides, så der altid er overskud af vedvarende energi i kommunen i takt med et stigende forbrug af strøm.
I dag dækker sol og vind 75 procent af kommunens elforbrug. Det vil sige, at byrådspolitikerne i Hjørring Kommune inden byrådsbehandlingen er produktion fra 7 vindmøller bagud i forhold til egen målsætning.
Da det ikke ser ud til, at der bliver sat sol- og vindanlæg op før 2026, og da elforbruget er stigende bliver procentandelen fra sol og vind mindre de kommende år.
Derfor er det vigtigt, at flertallet i byrådet står fast og følger Teknik- og Miljøudvalgets flotte indstilling på byrådsmødet.
Produktionen fra de udpegede områder, når de frem mod 2030 alle er sat i drift, løber op i 6.565 TeraJouel årligt. Hertil skal tillægges den nuværende produktion på ca. 1200 TJ. I kommunens fremskrivning af elforbruget forventes virksomhedernes og borgernes elforbrug i 2030 at ligge mellem 4.395 TJ – 14.817 TJ alt efter, hvor meget Power-to-X og nye virksomheder, der etableres.
Mere sol og vind i Hjørring kommunes landskab er et nødvendigt tiltag for klimaet, men også en god forretning både for kommunen, lokalbefolkningen og samfundet generelt.
Der er mange samfundsmæssige og private interesser tilknyttet anvendelse af arealer i det åbne land. Et af dem er Børglum Kloster, der har fyldt meget i debatten om sol og vind. Det privatejede Børglum Kloster vil gerne udpeges som UNESCO verdensarv ikke kun på grund af historien og bygningerne, men også på grund af beliggenheden. Her kan anlæg med vind og sol måske have en betydning.
Omvendt kan det heller ikke afvises, at Børglum Kloster kan udpeges som UNESCO verdensarv, tiltrække turister og give øget indtjening, selvom der er placeret solceller eller vindmøller i visuel sammenhæng med klosteret – blandt andet fordi vi gerne vil fortsætte med det forbrugsliv, vi lever. Det er i sidste ende en skønsmæssig vurdering, der foretages af UNESCO – vi lever trods alt ikke i den sorte middelalder.
Lokalt ejerskab, hvor overskud fra vind- og solproduktion bliver i området samt mulighederne for, at naboerne kan blive medejer af projekterne, har været et vigtigt punkt for kommunen, når projekterne er blevet bedømt.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening anerkender vi naboernes ret til at være imod projektet. Når det er sagt, vil vi også anbefale at, naboer og borgere i Hjørring Kommune gør brug af deres muligheder for at blive medejere af projekterne, indgå i lokale energifælleskaber og derved bidrage til, at pengene bliver lokalt og på den måde medvirker til lokal udvikling.
Politikerne må også gerne notere sig, at det er glædeligt, at så mange er omstillingsparate og villige til stille arealer og risikovillig kapital til rådighed for vækst og grøn udvikling i Hjørring Kommune.
Endvidere er det vores opfattelse, at danskerne generelt er positive over for opstilling af sol og vind på land. Det bekræfter flere meningsmålinger, spørgeundersøgelser, lokale borgerafstemninger og interessen for lokale energifællesskaber også.
Det var da den værste gang ævl at komme med
Ikke ævl. Men endelig lidt fakta. Manden ved noget om det, han skriver om. Jeg er absolut på linje med ham. Jeg har ikke en eneste gang set et modargument, der er så sagligt og godt belyst. Modstanden bygger som regel på mavefornemmelser , ikke saglig viden. Men følelser spiller voldsomt ind, og man må vise disse følelser al det hensyn, der er muligt. Men energi skal vi have, hvis ikke vi vil gå helt bag af dansen.
Et vægtigt, velformuleret og sobert indlæg fra dig, Peter Larsen. Tak for det!
Men du forbigår lidt for let Kinas monopol på solcelle-produktion. Statsstøtte og tvangsarbejde ødelægger en DK/europæisk produktion, og de menneskelige omkostninger er enorme: Op mod to millioner etniske uighurer er placeret i kinesiske kz-lejre i de områder, hvor råstofferne til solceller udvindes. Der er tale om folkedrab. Dertil kommer alle de andre problemer med VE samt behovet for at drøfte atomkraft (som vi så har sat på byråds-dagsordenen)
https://nordsoeposten.dk/frode-larsen-og-erik-hoegh-soerensen-solceller-i-hjoerring-skal-ikke-vaere-udstillingsvindue-for-slaveri-i-kina-26-2-2024/
Kunne ikke få et seriøst link der omtaler de uhyggelige kz Lejre i Kina og deres sammenhæng med solcellefremstilling ?
https://klimarealisme.dk/2022/08/11/kobber-en-mangelvare/
Jeg tænker lige man skal slappe lidt af med det nogen kalder den grønne omstilling, Man forurener og ødelægger moder jord med alle de klima løfter !
Dansker er generelt positive overfor opstilling af møller på land, siger manden. Hvilken virkelighed lever han mon i. Der er overalt i Danmark protester mod opstilling af vindmøller på land. Lige fra Tønder til Hjørring, selv påSjælland er man imod når de planlægges der.
Mavefornemmelse, sagligt dokumenteret, tja der er mange indfaldsvinkler på de “grønne” løsninger.
Men kære politiker.
Fakta er at der bor stemmeberettigede borgere i ALLE områderne, (og ikke mange politiker.)
Og det er også et fakta at disse borgere står tilbage med værditab på deres ejendomme som er i nærheden af både mølle og sol projekter.
Regler for evt erstatning stopper ved 200meter, kreditforeninger snakker 1,5km!!!
Forventer i politiker vi borgere som kommer til og blive ufrivillige naboer bare siger ærgeligt???
Men lækkert med “grøn” energi!!!!!!!!
Eller forventer i at der kommer til og falde stemmer fra jeres taburetter ved det kommende valg ???
Det er energi panik i har gang i, og intet andet, det er overhovedet ingen sund fornuft i opsætning af puf energi som både vind og sol baseret er, det var bedre i afsøgte mulighederne for andre løsninger som overhovedet ikke er i nærheden af og beskæmme/ ødelægge vores unikke natur i samme omfang som det i lægger op til med de sager i skal behandle i morgen.
Men tør i gå den vej???
Modsat lobbyisme og penge flow fra kapitalstærke storby investorer som er totalt ligeglade med den jyske muld!!!!!