Af Peter Larsen
Vendsyssel Energi – og Miljøforening
Stubdrupvej 63
Brønderslev
Danmark er på vej til et samfund, som optager mere drivhusgas end det udleder, og muligheder for et godt liv til alle danskere med respekt for de planetære grænser, hvis alt går op i en højere enhed.
Den seneste Klimastatus og Klimafremskrivning viser, at vi er godt på vej. Vælger politikerne at indføre en anbefalet klimaafgift på landbruget på 750 kr. pr. ton CO2 ækvivalenter, som vil betyde en beregnet CO2 besparelse på 3,2 millioner tons CO2e i 2030, er klimalovens 70 pct. mål budgetmæssigt indfriet med en god margen.
Beslutningen vil indebære en nødvendig nedgang i landbrugsproduktionen, særligt inden for den klimabelastende kvægdrift og på den måde frigive landbrugsarealer til mere vild natur, skov, økologi og sol og vind.
Vælger politikerne ikke at gøre noget, forventes udledninger fra landbrugets processer at falde en anelse frem mod 2030, hvor udledningerne så udgøre ca. 39 pct. af Danmarks samlede CO2e-udledninger. Derudover vil det betyde, at der skal findes kulstofbesparelser andre steder.
De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO2e i 2022, eller 7,1 ton CO2e per indbygger. Det svarer til, at drivhusgasudledningerne er reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks samlede udledninger i 1990.
Med den nye klimafremskrivning skønnes de samlede netto-udledninger at blive reduceret til ca. 35,3 mio. ton CO2e i 2025 og ca. 25,4 mio. ton CO2e i 2030 samt ca. 20,4 mio. ton CO2e i 2035.
Ifølge fremskrivningen bliver 2025 målet opfyldt. Det betyder, at det nedre spænd på 50 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 4,4 mio. ton CO2e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 1,2 mio. ton CO2e.
Årets Klimastatus og Klimafremskrivning viser, at Danmarks drivhusgasudledning forventes reduceret med 68 procent i 2030. Det skyldes at 70-procentsmålet, har taget et pænt ryk fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e.
Det ændrede skøn skyldes blandt andet, at forskerne har fået ny viden, der viser, at lavbundsjordene afgasser kulstof til atmosfæren hurtigere end forventet og dermed bliver nedjusteret med 2,0 mio. ton CO2e i 2030 i forhold til sidste opgørelse. Endvidere optager de danske skove mere CO2 end tidligere antaget, fordi træerne vokser mere end forskerne har forventet, og træerne bliver stående længere tid i skoven. Det betyder, at skovenes kulstof optag fra atmosfæren er blevet opjusteret med ca. 1,4 mio. ton CO2e.
Endvidere køber danskerne flere elbiler end forventet. Derfor er udledningerne fra transportsektoren blevet nedjusteret med ca. 2,1 mio. ton i 2030. De flere solgte elbiler vil dog indvirke på Danmarks globale klimapåvirkning fordi en elbil i produktionen udleder mere CO2e i forhold til en fossilbil på grund af batterierne.
Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 viser også, at landbruget er bagud i forhold til Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021. Her er reduktionsmålet 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. For at nå i mål mangler landbruget en reduktions manko på ca. 1,5-3,5 mio. ton CO2e. Det kan en CO2 afgift på landbrugets drivhusgasudledning på 750 kr. pr. ton CO2e ændre på.
Det er godt med klimamål. Vi skal bare huske, at de mange forudsætninger som medregnes i klimafremskrivningen er en form for budget, som først skal realiseres, før det har betydning for klimaet. Derfor er der også stor usikkerhed forbundet med fremskrivningens skønnede effekter. Især i udledninger og optag i landbrug og skov er usikkerheden stor – op til 44 procent fremgår det af klimafremskrivningen.
Det er nu tid til, at Folketinget sætter nye klimamål. Regeringen har allerede fremrykket målet om klimaneutralitet til 2045 i sit regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” – og sat et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Det skulle heller ikke være vanskeligt at opnå flertal for et 2035 mål på 80 pct. og 2040 delmål på 90 pct.
Et delmål som også er EU-Kommissionens ønske skal være gældende for medlemsstaterne i EU.