Af Peter Mouritzen
Forfatter
Som forfatter ved man, hvad stærke ord og sætninger kan betyde. De kan give gåsehud.
For nogle år siden var vi på Cypern og boede i Paphos på et lille familiehotel. Den græsk-katolske kirke afholder påske forskudt for os og på en lidt anden måde.
Jeg husker, at vi deltog i midnatsmessen påskelørdag i den lokale kirke med de mange ikoner, det var en blanding af Skt. Hans og nytår, alle i byen var med, syndere og helgener og fremmede som os.
Det var en speciel oplevelse, men det jeg husker stærkest var dagen efter, påskedag, da vi tjekkede ud af fra hotellet til hjemrejse. Værten ordnede vores regning, han havde tårer i øjnene, han fortalte at ærkebiskoppen netop havde udtalt de store ord i radioen: Graven er tom. Og så græd værten hjerteskærende. Han beklagede, at vi var nødt til at rejse i dag, for i morgen var der fest, da slap man gækken løs, nu det glade budskab var kommet i hus. Man legede æggevæddeløb med børnene og festede, om vi ikke havde lyst til at blive?
Det kunne vi jo ikke, men jeg skal aldrig glemme hans reaktion, da han citerede ærkebispens ord: Graven er tom.
Han græd, og jeg får stadig en forræderisk tåre i øjnene, når jeg mindes. Nok er graven tom, men sikken fylde i de ord.
