Vrå/Børglum Idrætsforening har netop indgået aftale med Nordjyllands bedste og mest populære danseorkester – Petrols – om at gruppen spiller til VBIs julefrokost i Idrætscenter Vendsyssel lørdag den 7. december 2024 og lørdag den 6. december 2025.
– Vi er utroligt stolte over, at det er lykkes for os i VBI at indgå en aftale med Petrols. Bandet er uhyre efterspurgt, og de Ileste weekends er allerede optaget langt ude i fremtiden. Med aftalen med Petrols hæver vi den musikalske barre adskillige meter, og vi er helt sikker på, at mange af dem, der var med til skabe en rigtig hyggelig julefrokost her i 2023, også vil holde julefrokost med os i 2024. Samtidig ved vi også allerede nu, at mange Ilere vil melde sig, når Petrols står på scenen, siger VBIs formand Niels Henriksen.
![Petrols spiller til julefrokost hos Vrå-Børglum IF både i 2024 og 2025 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/12/Petrols_3_657x493.jpg)
Og glæden over aftalen går heldigvis begge veje.
– Vi glæder os til at komme tilbage til Vrå. Vi har masser af gode oplevelser med VBI i Idrætscenter Vendsyssel. Vi spillede jo til et mega hyggeligt halbal tilbage i april 2023 og er allerede hyret til at gentage successen her den 7. marts 2024, påpeger Peter Schrøder Jungersen fra Petrols.
– Vi har for år tilbage spillet til julefrokost i Idrætscenter Vendsyssel, og det var faktisk i idrætscentret, at vi i orkestrets spæde ungdom oplevede en af vores første og største successer. Vi blev engageret til at spille sammen med PS 12, og det blev bare en bragende succes, smiler Peter Peter Schrøder Jungersen, der sammen med trommeslager Ole Hjermitslev – der bor i Vrå – oprindeligt dannede Petrols i 2004.
Navnet Petrols er i øvrigt sammensat af de tre første bogstaver i Peter og de to første i Ole med et r i midten og et s til sidst. Altså Petrols.