I denne uge har socialdemokraten Rasmus Prehn været tilsmilet af det store held at have super seje Philip Zeeberg i praktik i Folketinget.
– Philip Zeeberg går til daglig på Hjørring Private Realskole og er en super kvik, sød, klog og nysgerrig dreng. Selvom vi midt i travlheden ikke nåede så meget tid sammen, fik vi allligevel nogle rigtigt gode samtaler om politik, værdier og livet i almindelighed, fortæller Rasmus Prehn.
Philip Zeeberg blev introduceret til Folketinget, lovprocessen og hverdagen på Christiansborg. Han fik mulighed for at overvære den store konference om Ukraine med statsminister Mette Frederisken. Han var med til gruppemøde i Socialdemokratiet med politisk orientering fra statsministeren. Ligesom den unge praktikant var med til afstemninger om anlægsloven vedrørende 3. Limfjordsforbindelse og Amagermotorvejen.
– Sidst, men absolut ikke mindst havde Philip en dag sammen med Danmarks allerbedste politiske ungdomsorganisation, som er Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, slutter Rasmus Prehn.
Foto: Privat.