Der var engang en tøj-pige, fortæller Pia Frost Gregersen, som startede en rejse i Stokbrogade i Hjørring i 2007.
Rejsen gik over stok og sten – hun fortsatte lystigt videre til større lokaler i Østergade i 2011. Tøj-pigen elsker nemlig smukke klæder, og at sælge og klæde folk på fra hele kongeriget, især Hjørring og omegn. Alle disse skønne folk har været en del af tøj-pigens eventyr.
På trods af, at der har været forhindringer og bump på vejen, har eventyret alligevel været fyldt med magi og skønne oplevelser. Men da anstrengelserne for, at holde slottet kørende blev større og større, besluttede hun, at eventyret måtte slutte her. Og tøj-pigen vil derfor drage videre ud i verden og finde et nyt eventyr, lyder det videre fra Pia Frost Gregersen.
Med andre ord betyder dette altså, at hun har valgt at lukke sit livs eventyr, som er modebutikken Piaf i Hjørring.
Når man ikke vil have biler i centrum,så er der ingen kunder.