Af Alberte Vorre Jensen
7. b på Bagterpskolen
Jeg vil gerne starte med at stille jer et spørgsmål:
Hvornår har du sidst spurgt en ung, hvordan det egentlig føles at være ung i dag – Og virkelig lyttet til svaret?
For der bliver talt om unge hele tiden. I nyhederne. I skolen og også derhjemme. Vi bliver analyseret, målt og vejet. “De unge bruger for meget tid på deres telefoner.” “De unge er stressede.” “De unge er for følsomme.” Men hvor tit bliver vi lyttet til?
At være ung i dag bliver tit kaldt “den bedste tid i livet.” Men nogle gange tænker jeg… er det nu også det?
For vi bliver mødt af krav overalt. Fra skolen. Fra samfundet. Fra sociale medier. Og ja også fra voksne som mener at “vi har det åhh så nemt”
Men det er ikke nemt at være ung i en verden hvor vi hele tiden skal være på. Vi skal have gode karakterer, være sociale, se godt ud og tænke på fremtiden – og samtidig ikke tage det hele for tungt. Det er som om vi skal være voksne… uden at være voksne nok. For hvis vi opfører os “voksent”, får vi af hvide at vi skynder os igennem livet, og at vi skal tage den med ro, og nyde nuet.
Og hvad med de voksne? Nogle forstår os, men mange siger ting som “vent til i kommer ud i den virkelige verden.” Men vi er i den virkelige verden. En verden med klimakrise, krig, præstationspres, og psykiske problemer, der stiger blandt unge. Flere og flere unge får en diagnose og det gør det hele meget svære end det var i forvejen. Det er vores virkelighed, og det er svært at navigere i den, når man stadig prøver at finde ud af hvem man selv er.
Og så er der presset fra andre unge. Vores egne. Der kan være konkurrence i alt udseende, popularitet, hvem der har mest styr på livet. Nogle gange føler man, at man skal spille en rolle bare for at passe ind. Og hvis man viser at man kæmper risikere man at blive set som svag.
Men her er sandheden: Vi kæmper alle med noget. Vi er ikke svage vi er ærlige. Og ærlighed burde ikke være en svaghed, men en ting at være stolt af.
At være ung i dag handler ikke kun om fester og ungdomsrabat. Det handler om at finde sig selv i en verden, der hele tiden prøver at fortælle dig hvem du burde være.
Men måske er det netop det, vi unge kan. Stille spørgsmål. Gå imod strømmen. Tale højt når noget ikke føles rigtigt. Og støtte hinanden i stedet for hele tiden at være efter hinanden og dømme.
For ja, vi er unge. Men vi er ikke dumme. Vi er ikke bare “en fase.” Vi er fremtiden og vi er også nutiden.
Så næste gang du møder en ung, så prøv ikke kun at se på os med bekymring eller kritik. Se på os som mennesker med drømme, tanker og følelser. Lyt. Spørg. Vær nysgerrig i stedet for hurtig til at dømme.
For vi er her. Ligesom alle andre mennesker.
Tak for at I lyttede.
