Tirsdag skulle en mystisk mand angiveligt have forsøgt at lokke en 12-årig pige med ind i sin bil i nærheden af skoletandplejen i Sindal, skriver TV2 Nord.
Vagtchef Jesper Sørensen bekræfter over TV2 Nord, at der er kommet en anmeldelse fra pigens mor omkring klokken 18.14.
Manden skulle ifølge moren have holdt ind og spurgt pigen om hendes navn og alder, samt om hun ville have et lift. Da pigen løb sin vej, skulle manden så være kørt efter hende i en varebil uden nummerplade.
Bilen beskrives som værende en rød kassevogn, som muligvis var uden nummerplade bagpå. Derudover skulle bilen angiveligt være beskidt og sandsynligvis en VW transporter.
Hvis man har set bilen, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.
Kilde: TV2 Nord.