Hjørring Sommerspil har igen lavet et brag af en forestilling. Denne gang er det Pippi Langstrømpe, der fejrer jul, og ja, hvis Pippi vil have juleferie, bliver man jo nødt til at at gå i skole, så man kan få juleferie.
– Det er en rigtig hyggelig familieforestilling, med både Pippi, spillet af Sofie Brix Lytzen, påfund, som er med til at sætte lærerinden Prusselusken grå hår i hovedet, røverne Blom og Dunder-Karlsson, som hele tiden jagtes af de to, ikke helt snu politibetjente Kling og Klag, fortæller fotograf Hanne Hvidegaard.
Instruktionen på forestillingen er endnu en gang langt i hænderne på Benjamin Lannerö og med Anne Pahl som koreograf. Bag den musikalske instudering står Bjarke Langkjær.
– Jeg elsker virkelig den her forestilling og det univers, og som instruktør passer alle mine finurlige ideer virkelig ind. Så en lille tanke til Astrid Lindgren sendes, da hendes figurer og univers er så fænomenalt at arbejde med, lyder det fra den begejstrede instruktør.
Jeg er stolt. Men faktisk mest stolt af alle de frivillige og den tid de lægger i det her. Foran, på og bag scenen. Det er helt fantastisk og uden alle disse folk ingen forestilling. Og tak for fantastisk sparring og hjælp ved Steen Lünell, tilføjer Benjamin Lannerö.
Forestillingen har premiere på Vendelbohus torsdag den 14. december, og spiller frem til søndag den 17. Der er kun få billetter tilbage.
KØB BILLETTER
Foto: Hanne Hvidegaard.