Der bliver masser af dejlig festivitas og aktiviteter, når Tversted fejrer Fastelavn i den kommende weekend.
Det kulminerer søndag, og allerede lørdag klokken 10-14 er alle velkomne i Tversted Sognehus for at lave fastelavnspynt, male tønder og lave sit eget fastelavnsris sammen med håndarbejdslærer Susanne Hingelberg.
Søndag er der fra klokken 14 Halløj i Tversted Kirke efterfulgt af lækkerier ved Præstegården bag kirken.
Det hele begynder søndag i kirken med efterfølgende tøndeslagning. Det afvikles af sikkerhedsmæssig årsagen uden for kirken…
Når tønden har fået nok for dén dag, er der et sandt smovseri af fastelavnsboller og graverens berømte sliktønder.
Pjat og Alvor står i kø, når deltagerne efter sanglege kroner Kattekonge og Kattedronning samt naturligvis præmierer de mest fantasifulde udklædninger. Det gælder også for voksne!
Borgerforeningen, købmanden og menighedsrådet inviterer alle med og uden børn til en festlig dag med hygge og godt selskab.
NordsøPosten fortæller gerne om stort og små også i dit område, så giv os et praj her