Lørdag den 17. maj klokken 10-15 er der atter pladebasar i Musiksalen på Vendsyssel Teater.
Det er en rigtig fin og hyggelig anledning til at dykke ned i sin samling, finde de gamle vinylplader frem og give dem nyt liv. Pladebasaren giver også mulighed for at gå på opdagelse i et spændende udvalg af musikalske skatte.
I Musiksalen på Vendsyssel Teater er der mulighed for at købe, sælge og bytte alt fra vinylplader, cd’er og DVD’er til unikt musik-merchandise. Udvalget spænder bredt med både nye og brugte varer i alle genrer og prisklasser, så der er noget for enhver musikelsker.
Alle er velkomne denne 17. maj, som i parentes bemærket også er Norges Nationaldag, og der er naturligvis fri entré.
Teater Caféen holder åbent og tilbyder lækkert smørrebrød med to stykker for 120 kroner fra klokken 10-15.


