Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4 i Hjørring, åbner lørdag den 31. august klokken 10-15 atter dørene for en omgang pladebasar.
Det er en fin lejlighed til at finde de gamle vinylplader frem for salg eller komme og se på udvalget. Der er mulighed for køb, salg og bytte af musik på vinylplader, cd’er og DVD’er, og musik-merchandise herunder bøger og tidsskrifter.
Der vil være nyt såvel som brugt i alle genre og prisklasser. Der vil også være masser af spændende materiale med stor lokalhistorisk værdi.
Der er fri entré for alle, der vil se udbuddet og snuse til den hyggelige atmosfære. Teater Caféen har åben og serverer brunch fra klokken 10 til 13.
Ønsker du at bestille en stand, kan du kontakte Kim Bjerg på mail eller på telefon 28140727. En stand koster 150 kroner.
Billedreportagen er fra den seneste pladebasar på Vendsyssel Teater den 17. februar 2024. Foto: Palle W. Nielsen