Den velkendte og populære is- og grillkiosk, Polarkiosken i Tversted, gør sig klar til at slå dørene op for en ny sæson med is, saftige burgere, sprøde pommes frites, lækre ½ meterhotdogs og meget andet.
Sæsonstarten går løs Palmesøndag den 13. april, og i den forbindelse søger kiosken friske unge medarbejdere til at give kunderne en god oplevelse.
– Jeg leder efter energiske og smilende unge mennesker i alderen 15-17 år, som har lyst til at blive en del af vores team, fortæller Dorthe, der ejer Polarkiosken. Den rette person over 18 år er naturligvis også velkommen til at søge.
Det er vigtigt, at man kan arbejde det meste af sommerperioden og ikke er bange for at tage fat, når der er travlt. Polarkiosken forventer en travl sommer med masser af sultne og ishungrende kunder, så der er brug for ekstra hænder til at betjene kiosken, ekspedere kunder og holde orden.
Interesserede kan kontakte Dorthe på telefon 22390460.