Chefen for Politihjemmeværnskompagni Vendsyssel blev tirsdag aften kontaktet af Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland og anmodet om at klare gøre Hjemmeværnets store køretøjer – Fleksibelt Indsatskøretøj (FIK). Nordjyllands Politi havde anmodet Hjemmeværnet om at være klar til at støtte Redningsberedskabet med sygetransporter.
Kompagnichef, kaptajn Henrik Rafn fortæller ifølge Ulla Sølvsten:
– Jeg fik straks flere af vores soldater sat på opgaven med at klargøre vores store køretøjer, der er firehjulstrukket. Torsdag formiddag blev vi anmodet om at stille med tre køretøjer, idet politiet og sundhedsberedskabet havde anmodet om hjælp til hjemtransport af udskrevne patienter fra Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Soldaterne foretog en hjemtransport af to patienter til Åbybro, en til Frederikshavn og en til Lørslev.
Kompagnichefen slutter af med at fortælle:
– vi står altid klar til at støtte Politiet, Forsvaret og det øvrige samfund i løsningen af samfundsmæssige opgaver.
Vil du høre mere om, hvordan du kan blive en del af denne støtte, kan du kontakte Ulla Sølvsten på mail pohvkven-rekspec1-1@hjv.dk