Det kom strengt taget ikke som nogen overraskelse, men snarere lidt som en forventelig helligdag, idet ophængning af valgplakater er en tradition, der ganske vist med klimakrisen også er til debat, men tydeligvis fortsat er uomgængelig.
Venstres borgmesterkandidat til valget den 16. november, Søren Smalbro, havde da også i lighed med adskillige andre byrødder og lokalpolitiske aspiranter en særdeles travl lørdag eftermiddag med opsætning af valgplakater som ovenfor på Ringvejen i Hjørring.
– Det er en af demokratiets festdage, når valgkampen for alvor bliver synlig. Vi har heldigvis mange gode Venstre-folk, der giver en hånd med også, når vores kandidater kommer op at hænge, sagde en veloplagt Søren Smalbro.
I HIrtshals var der ligeledes gang ophængning af plakater ikke mindst for de lokale byrødder Mette Jensen (C), Laila Zielke (A) og Sørens Smalbros partifælle Michael Engbjerg (V).