Torben Barnholdt-Jensen: En beslutning truffet ud fra en skraldespandsmodel

Af Torben Barnholdt-Jensen
Dronningens Tværgade 5
Nørresundby

Jeg har i mange år beskæftiget mig med ledelse og organisation og efter at have fået øje på en sag i Hjørring Kommune, beslutning om en byggetilladelse vedrørende hotelsommerhus, Harevej 4 i Nr. Rubjerg, er jeg fyldt med undring.

FORMÅLET med dette indlæg er at se byggesagen Harevej 4, Nr. Rubjerg i et beslutningsmæssigt perspektiv og derved belyse, om det hele er gået ordentligt til.

Vi prøver at betragte beslutningen i et beslutningsmæssigt perspektiv:

• I ethvert beslutningsmæssigt perspektiv indgår der anledninger. Anledninger er i dette tilfælde, at en borger ønsker at bygge et nyt sommerhus på Harevej 4. Det må kommunen (teknik- og miljøudvalget) reagere på, i form af tilladelse eller afslag på byggetilladelse. Det blev førstnævnte.
• I et beslutningsmæssigt perspektiv indgår der også løsninger. Det kan være løsninger, som ikke rigtig passer sammen med noget som helst. De to alternativer her er tilladelse til byggeri eller afslag med udgangspunkt i Planlovens § 14, sidstnævnte kræver en egentlig begrundelse, og det kan måske være noget bøvl, når det foregår i et politisk system.
• I et beslutningsmæssigt perspektiv indgår endvidere problemer. Problemer er ikke bare noget, som er, det kommer an på øjnene, der ser. I nærværende sag er der meget store forskelle på øjnene, der ser. Det ene perspektiv er, at denne sag isoleret set alene handler om at få givet en byggetilladelse. Det andet perspektiv er, at der ud fra en fremtidsorienteret helhedsvurdering bør træffes en beslutning, hvori vil indgå mange parametre, som sikrer, at der opnås en fremtidsholdbar løsning. Det er langt vanskeligere at træffe en sådan beslutning, fordi det stiller meget større krav til beslutningsaktørernes faglighed, talenter, vilje og erfaring. Det kræver for at kunne lykkes, at beslutningsaktørerne kan tænke i helheder, frem for en isoleret beslutningssituation, som fx en konkret godkendelse af et hotelsommerhus.
• I et beslutningsmæssigt perspektiv indgår endelig aktører. Aktørerne har ofte forskellig placering og indflydelse på beslutningen. Visse aktører kan ofte være vanskelige at danse med, og bliver samlet set opfattet som en paria, hvis holdninger ikke kan bruges til noget. De kan derfor blive udgrænset fra beslutningen, fordi deres holdninger og argumenter ikke passer ind i den overordnede ledelses kram. Et problem kan her være paradokset, at man har involveret en gruppe af aktører (grundejerne), som man alligevel ikke ønsker involveret. I forhold til Harevej 4 indvolveres grundejerne i beslutningsprocessen via høring, men de får reelt ikke nogen indflydelse på afgørelsen.

De fire elementer i beslutningen: anledninger, løsninger, problemer og aktører indgår i en beslutningsproces, som jeg i byggesagen Harevej 4 vil karakterisere som en anarkisk frem for en rationel beslutningsproces. Beslutningsprocessen ligner en skraldespand, hvor de fire elementer roder tilfældigt rundt mellem hinanden.

Der er i byggesagen Harevej 4 masser af løse koblinger mellem de 4 elementer. Der er fx ikke en klar sammenhæng mellem problemer (stillingtagen til godkendelse af byggeri, behov for ny lokalplan) og løsninger. Hvad er det egentlig for et problem, der skal tages stilling til, og hvilke løsninger passer hertil? Der argumenteres ikke for en sammenhæng. Der er heller ikke en klar sammenhæng mellem det, de forskellige aktører mener og udkommet af beslutningen, dvs. løsningen. Hovedparten af aktørerne (grundejerne) får ingen som helst indflydelse, måske fordi de har en helt anden opfattelse end de politiske beslutningstagere etc.

En beslutning truffet ud fra en skraldespandsmodel vil være en reaktiv beslutning præget af snæversyn. Hov! Der kom en byggeansøgning for Harevej 4, den må vi så behandle, uden at kigge til højre eller venstre.

Et alternativ til skraldespandsmodellen er en rationel beslutningsproces, hvor der tages udgangspunkt i et formål. Det vil sige, at man ud fra et helhedsperspektiv synliggør, hvad det er for parametre, der skal være afgørende for beslutningen. Det kunne for Harevej 4 være; øget indtjening på turisme, mere liv i området, støtte af et erhvervsmæssigt initiativ, yderligere indtjening for lokale håndværkere. Mon det er teknik- og miljøudvalgets skjulte formål? Teknik- og miljøudvalget kunne synliggøre; “Her er formålet”. Det ville være ledelse at gøre det; at tone rent flag. Det er muligt at medlemmerne i teknik- og miljøudvalget skyder brystet frem, med en selvforståelse, der siger: “Yes, vi har truffet en modig beslutning. Vi har vist, hvad vi står for”. Men det er på ingen måde tilfældet. Der er ikke tale om en proaktiv, men en reaktiv beslutning: En borger har fået en ide og sender en ansøgning, Teknik- og miljø udvalget reagerer og giver en byggetilladelse ud fra isolerede betragtninger.

Det er ikke ledelse, det er ikke at varetage borgernes interesser, det er ikke at tage hensyn til miljøet, det er ikke at tage hensyn til planlovens intention, eller en fremtidssikret lokalplans regler og perspektiv. Der tages ikke hensyn til områdets egenart bl.a. dets kulturelle, miljømæssige, historiske værdi etc.

I Harevej 4 sagen er teknik- og miljøudvalget ikke engang nået til formålet. Det er gedulgt og mystisk, hvad der egentlig ligger til grund for beslutningen. Blandt andet derfor er den vanskelig at begrunde.

Den egentlige beslutning ud fra skraldespandsmodellen kan foregå meget hurtigt. Ofte kan beslutningen være afklaret, inden egentlig formel beslutning træffes. Det kan komme til udtryk ved, at et byggeprojekt starter i stor stil 2 dage efter, at den formelle beslutning er truffet og effektueret. Det er hurtigt at smide ting i en skraldespand.