Aldrig alene
Ved havet er man aldrig alene
for altid man følges på vej
af de tanker som går ved ens side
af bølgernes gyngende leg
en tanke jeg tager i hånden
og der går vi langs stranden vi to
mens havets hypnotiske rytme
os skænker befriende ro
Ved havet er man aldrig alene
for brændingen her er min ven
hvert sekund hvert minut er en gave
som aldrig vil komme igen
man takker for livet herude
og for blæsten og himmelens hvælv
her sjælen og sindet de mødes
og danser en vals i en selv
Ved havet er man aldrig alene
for altid man følges på vej
af en måge der flyver mod vinden
mens vingerne vinker til mig
og skarven på toppen af stenen
lidt forfængelig netter den sig
mens fjerdragten tørres derude
velsigner den havet og mig
Af digter og forfatter Poul Jansen i august 2024.
Smukt – rigtigt og virkelig godt