Alene langs stranden
mens brændingen bruser
og skumsprøjt fra havet
det renser mit sind
skønt alene ej ensom
blot vindene suser
og sandkorn de kildrer
min vestvendte kind
det er her at jeg sætter
mine fodspor i sandet
det er her at jeg lever
og her jeg er til
når jeg går helt alene
langs stranden og vandet
er det her at jeg føler
mit liv er i spil
Alene langs stranden
når solstråler spiller
og bruger hver bølge
som havets tangent
som en havfugl i flugten
blandt glitrende triller
fortæller jeg solen
at den har talent
på min gåtur langs stranden
helt alene jeg nynner
dog ifølge med skyggen
hvor end jeg går hen
her er fred her er frihed
hvor bølgerne synger
og der skåles i skum fra
min gavmilde ven
Alene langs stranden
alene blandt havtorn
alene blandt hyben
og strid marehalm
her jeg føler mig lille
er blot som et sandkorn
når solen den synker
som glødende malm
langs en guldvej på havet
sendes længsler og tanker
mens jeg siger farvel til
en underfuld dag
og idet bølger brydes
ved sandfyldte banker
da fornemmer jeg havets
og mit hjerteslag
Af den lokale digter og forfatter Poul Jansen i juni 2021.
