Bag horisonten
Der fødes et solglimt
uden smerte mod øst
og vi mærker dets latter
som rammer vort bryst
det er tid til at glædes
skønt vi bare er fnug
det er tid til at smage
på daggryets dug
på den glødende himmel
se det rejser sig op
dette nyfødte solglimt
som fylder min krop
Da høres en drossel
hør den synger så kønt
mens den omfavner gryet
der klæ’r sig i grønt
men en dag skal det visne
og vil miste hvert blad
og vor drossel skal fly fra
den gren hvor den sad
der er sorger og tårer
der er tid til at le
der er tid til at føle
at høre og se
Når dagen forsvinder
og vi selv går på hæld
da vi bukker ærbødigt
og siger farvel
det er tid til at skilles
vores verden og jeg
og jeg følges med lyset
der skal samme vej
på den glødende himmel
hvor solen går ned
går vi bag horisonten
hvor vi finder fred
Af digter og forfatter Poul Jansen i september 2022.
