De døde drosler
De lå på terrassen
en hun og en han
de lå ganske stille
som kun døde de kan
de var fløjet mod ruden
i sollysets skær
to drosler som havde
hinanden så kær
Jeg tog dem på spaden
og bar dem af sted
til hullet i haven
til den evige fred
og jeg mærkede hjertet
det havde det ondt
det syntes at livet
var begge forundt
Nu ligger de sammen
og gøder vor jord
ret snart vil vi dufte
smukke roser i flor
og en tak skal da lyde
til to som forsvandt
i døden de gjorde
at livet det vandt
Af digter og forfatter Poul Jansen i april 2025
