Den usynlige lærke
Du lille usynlige lærke
med øjnene ser jeg dig ej
blot høres en sangskat fra himlen
som du kaster direkte min vej
den rammer mit sind og mit hjerte
jeg mærker at de synger med
jeg mærker det danser i kroppen
når højlydt du skænker os fred
Du lille usynlige lærke
det hænder jeg skuer en prik
og derpå to ivrige vinger
der folder sig ud for mit blik
da rækker jeg hånden til hilsen
som tak for din sang lille fugl
igen er du pludselig borte
højt oppe i himmelens skjul
Du lille usynlige lærke
du fylder mig altid med sang
du kaster de smukkeste triller
som rammer mig endnu engang
med ansigtet vendt imod solen
fornemmes den kølige vind
med lukkede øjne nu ser jeg
din sangskat i hjerte og sind
Af digter og forfatter Poul Jansen i maj 2022.