Ensomhedens fløjtespil
Ensomheden spiller fløjte
helt alene for sig selv
stjernehimmelen dog lytter
selvom natten går på hæld
i det fjerne lyset hører
ensomhedens fløjtespil
og det rækker ud mod natten
som nu venligst skubbes til
Ensomhedens fløjte lyder
dagen vågner imod øst
morgengryets lyse toner
rammer hjertet i mit bryst
hjertet kender melodien
lærte den af sjæl og sind
og de tre nu sagte nynner
i den blide forårsvind
Skoven vågner lissom dagen
trækker lyset langsomt på
strækker sine mange grene
mod en himmel lyseblå
her blandt dug i morgengryet
her blandt gran og eg og bøg
fugles friske sang bebuder
ensomheden får besøg
Se nu danser ensomheden
med en morgenglad musvit
og den glæde dansen bringer
kommer til dem kvit og frit
men hver dans vil altid slutte
hver en dag vil gå på hæld
og da spiller ensomheden
atter fløjte for sig selv
Af digter og forfatter Poul Jansen i marts 2025.
Digter og forfatter Poul Jansen. Foto: Privat.