Evighedens øjeblikke
Himlen lysner i det fjerne
morgengryet gaber højt
fra en trætop i vor have
høres droslens morgenfløjt
morgenrødens bløde læber
puster blidt til gryets fred
sætter dug på busk og blomster
som små glimt af evighed
Marehalmen sagte duver
vogter over klittens sand
hybenrosens milde dufte
sendes mod det store vand
Vesterhavets friske brise
blander sig i mågers leg
evighedens øjeblikke
rækker hånden ud mod mig
Aftenrødens stemme kalder
stjerner frem på himlens tag
havets hvide brænding hvisker
sit farvel til nok en dag
nattemørkets skjulte kræfter
drejer jorden rundt og rundt
mens et strejf af evigheden
mærkes i et kort sekund
Af digter og forfatter Poul Jansen i januar 2021.
