Farvel lille trækfugl
Nu rejser du atter
farvel lille ven
farvel kære trækfugl
vi ses vel igen
du flyver mod syden
hvor lyset det bor
jeg selv bli’r i mørket
heroppe mod nord
Du er ej alene
din flok er jo med
så smukt men vemodigt
I flyver af sted
en yndig ballet mod
det storladne rum
selv står jeg og stirrer
dybsindig og stum
Mit fodspor på stranden
med et skylles bort
dets aftryk i sandet
blot varede kort
jeg lytter til brændingens
evighedssang
og mærker at sindet
får fred nok engang
Farvel lille trækfugl
nu er du på vej
en dag vil jeg flyve
og følges med dig
mod fremmede kyster
hvor lyset det bor
en flugt bort fra mørket
heroppe mod nord
Af digter og forfatter Poul Jansen i august 2024.