gudrun igen
gudrun sidder der atter
hendes dankort er nyt
nok et fejlkøb på nettet
hvor gudrun blev snydt
med en kur mod en vorte
som var blevet forsømt
men i stedet for kuren
hendes konto blev tømt
Hun vemodigt fortæller
alt som hende er hændt
ikke mindst om den vorte
som nu er betændt
nok en sidemand lytter
nok en partner går væk
for måske der er andre
end blot gudrun på træk
gudruns bartender hører
de utallige ord
der som glasperler hænger
om halsen på mor
selv en glasperle blegner
derpå sygner den hen
mens at gudrun bli’r gudrun
og så gudrun igen
Nu der ringes med klokken
for der lukkes om lidt
gudruns længsler og drømme
igen blev lidt slidt
i et røgfyldt lokale
holdt i brunt og i gråt
står der gudrun på kortet
altså gudrun med småt
Af digter og forfatter Poul Jansen i januar 2022.