Havet blunder tungt
Havet blunder tungt og sagte
som et barn der sover ind
bølgen ligger blød og fugtig
som en lille barnekind
i det fjerne horisonten
rækker ud og rør’ mit bryst
hvor bevæget hjertet takker
horisonten for dens trøst
Ganske rolig lissom havet
står jeg på det våde sand
langsomt drypper salte tårer
i det store åbne vand
hver en tåre fyldt med glæde
ved det store verdensrum
uden ord og uden mæle
står jeg måbende og stum
Det er noget ganske særligt
når vort hav det blunder blidt
og fortrøstningsfuldt det ligger
vidende at det har slidt
da den stærke storm i vrede
bragte røre i dets sind
nu det har det som os andre
i en sval sydøstenvind
Havet blunder tungt og sagte
snart jeg også sover ind
med de små og salte mærker
som er lagret på min kind
og jeg rækker ud i drømme
mod den hånd som bragte trøst
horisontens varme gestus
sidder stadig i mit bryst
Af forfatter og digter Poul Jansen, november 2023.
