Himmelens latter
Nu høres der latter fra himmelen blå
vor sol er i forårshumør
og løvtræets sidste forkrøblede blad
den glad fejer bort fra vor dør
en vintergæk smiler så yndigt
og jeg smiler venligt igen
da atter der høres fra himmelen blå
en latter fra solen min ven
Se fuglene åbner de spidsede næb
de synger en forårsglad sang
som svæver med lethed i vinden fra vest
og rammer mig endnu engang
jeg mærker et stik i mit hjerte
der fyldes med kådhed og lyst
som ringe i vandet det folder sig ud
og udfylder hele mit bryst
En solgul erantis den netter sig blidt
og kigger forelsket på mig
jeg føler med et dens forførende blik
men tør næppe kigge dens vej
trods kådhed og lyst i mit hjerte
jeg føler mig grovkornet flov
hvis blot også jeg var en yndefuld blomst
så ville jeg turde lidt sjov
Igen høres latter fra himmelen blå
der gør mig i forårshumør
jeg ser at et vindstød har grebet det blad
som fejedes bort fra vor dør
jeg fyldes med vinterligt vemod
dog hurtigt jeg vender mig bort
og atter der høres fra himmelen blå
en latter om end nok så kort
Af digter og forfatter Poul Jansen i februar 2022.
