Livets stjerneskud
Se de varer få sekunder
disse livets stjerneskud
disse lys på vores himmel
rækker stundom hånden ud
og den tager os om hjertet
og den giver det et kram
blot et øjeblik af lykke
et til hende et til ham
Blot et øjeblik af lykke
et vidunderligt sekund
blot et smukt og enkelt lysglimt
os af himlen er forundt
og vi føler at det strammer
ganske kraftigt i vort bryst
når vi mærker hjertet banker
for en stund af fryd og lyst
Når vi mærker hjertet banker
og det føles i vort sind
at et lysglimt sendt fra himlen
banker på og trænger ind
denne skønne hånd fra oven
denne himlens sendebud
disse smukke øjeblikke
disse livets stjerneskud
Af digter og forfatter Poul Jansen i august 2023.