Mismod
Solen som står sort på himlen
sender ikke lyset ned
på en vej i himmelrummet
solens stråler kom i skred
og nu ses ej livet vokse
fra en knop til vårens blad
og nu høres ikke droslen
som just fløjtede så glad
Selv en stjernes lys på himlen
den har natten nu gemt bort
hvor end blikket vendes opad
ses en nattehimmel sort
blot en enkelt streg af månen
ser sig om og titter frem
og da rækker jeg min hånd mod
himlens dør som står på klem
Og igennem dørens sprække
skues lyset som gik bort
så jeg åbner troligt døren
og la’r natten blive kort
og da springer selve lyset
frem som farvespil i øst
solen som stod sort på himlen
atter bringer fred og trøst
Af digter og forfatter Poul Jansen i februar 2025.
