Morgen på stranden
Solen smiler smukt på himlen
lærken synger glad sin sang
droslerne for længst har vækket
morgengryet nok engang
østenvinden stadig mangler
lidt af vårens varme glød
den vil rejse sig som solen
op fra havets dybe skød
Stranden ligger ganske øde
blot en havfugl hist og her
som bli’r ramt af nok en byge
i det drilske forårsvejr
hvert et sandkorn ligger stille
våde er de lissom mig
pludselig et lys på himlen
viser solen er på vej
Stille står jeg som et sandkorn
som et sandkorn er jeg våd
med tålmodighed jeg venter
spændt på havets kloge råd
svagt jeg hører havets stemme
gennem vindens sagte sus
og jeg hører havets hjerte
slår i takt til bølgebrus
Brændingen så ofte røber
havets dybe hem’lighed
se den lokker os med strande
gemt på et eksotisk sted
og da hænder det man fanger
blot et enkelt glimt af fred
når ens øjne fyldt med længsel
ser mod hav og evighed
Af digter og forfatter Poul Jansen i marts 2024.
