Morgenstund
Du ligger helt stille
din vejrtrækning god
hvor er det dog dejligt
du ej mig forlod
se så yndigt du sover
jeg kysser din mund
og da mærker jeg livet
i selvsamme stund
Jeg ta’r dig i hånden
den er ganske varm
jeg lægger min kind mod
din fyldige barm
og da hører jeg livet
som lever i dig
og jeg føler det favner
en smule af mig
På sådan en morgen
hvor himlen er blå
det føles at sindet
det er ligeså
og da ønsker jeg dagen
må strække sig lang
for just lyder i brystet
livslærkernes sang
Af digter og forfatter Poul Jansen i august 2025.
