Nægteren
Der gror blomster i min have
der er kogler på mit træ
jeg kan dufte plænegræsset
blot jeg sætter mig på knæ
i går morges fik jeg brevet
om at stille til session
jeg skal lære at marchere
og håndtere en kanon
Der gror frihed i min have
den kan høres i hver busk
midt blandt spurves muntre stemmer
glemmes gårsdags regn og rusk
når jeg ser mod forårshimlen
og mod lysets gyldne skær
ønsker jeg mig intet andet
end at plukke havens bær
På terrassen går en bille
men den ypper næppe kiv
så jeg træder ikke på den
den har også ret til liv
og minsandten der bag busken
vårens første sommerfugl
flyver glad om end forvirret
frem fra vinters kolde skjul
Jeg vil plukke smukke blomster
en jeg gerne gi’r til dig
nogle andre vil jeg skænke
dem jeg møder på min vej
men den sidste vil jeg række
til en stodder rar og kær
en der rejser fri som fuglen
og som elsker solskinsvejr
Jeg kan også godt li’ solskin
og jeg elsker solskinsregn
mine hænder hjælper gerne
når en snegl skal over vej’n
og når hybenrosen blomstrer
og når bøgen springer ud
er der ingen her i verden
som bør løsne første skud
Der gror fred i sand og muldjord
og jeg mærker fredens duft
når violen kalder på mig
i den forårsfriske luft
der var andre ting som kaldte
i går posten kom med brev
jeg var hurtig til at svare
nej var ordet som jeg skrev
Der gror ukrudt i min have
men jeg slår det ej ihjel
for det har en plads i hjertet
det som banker i mig selv
jeg beklager men jeg bliver
i min have hvor jeg bor
her blandt ukrudt og blandt kogler
her blandt havens blomsterflor
Af digter og forfatter Poul Jansen i marts 2025.
