Nattero
Himlen mørkner over havet
natten rækker hånden frem
griber fat hvorpå den lukker
lysets dør som står på klem
natten ønsker nu at sove
husker hvor i går den lå
breder ud sit himmeltæppe
hvor den sætter stjerner på
Under tæppet ligger havet
allerede lunt og rart
leger lidt med sine strømme
der som altid er i fart
midt i disse flyder drømme
håb og længsler ligeså
og de viser frem med natten
alt hvad havet gemmer på
Natten blunder ganske sagte
mørket daler langsomt ned
sammen favner de hinanden
hav og nat i tosomhed
gennem stjernetæppet rækker
natten atter hånden frem
griber fat hvorpå den åbner
evighedens dør på klem
Af digter og forfatter Poul Jansen i august 2022.
