Novembervejr
Regn fra skyen drypper
svalerne fløj bort
træerne står nøgne
dagen våd og kort
vestenvinden raser
skønt den er vor ven
himlen er så grå nu
efterår igen
Gyldenbrune blade
efterårskulør
korte mørke dage
farver vort humør
hængepilen fryser
og den ryster lidt
tårer fra dens kviste
falder ganske blidt
Hør novemberblæsten
hvor den skælder ud
birk og bøg og grantræ
alle står for skud
pilen føjer vinden
vender sig mod øst
æbletræet taber
efterårets høst
Regn fra skyen drypper
slut med fuglesang
kære sol langt borte
vis dig nok en gang
vejret hurtigt skifter
pytter midt på vej’n
korte mørke dage
kold novemberregn
Af digter og forfatter Poul Jansen, fra digtsamlingen ”Havets hjerteslag”.