Ravklumpen
Der ligger en ravklump
nær havstokkens kant
der ligger millioner
af år der forsvandt
den ligger så gylden
så let og så blid
som et kosteligt minde
fra før vores tid
Den lyser som havet
i solnedgangsskær
den føles som det hjerte
der står mig så nær
jeg rør’ den forsigtigt
og tror den forstår
som små hjerter der banker
i tusinde år
Med klumpen i hånden
jeg mærker et stik
fornemmer her i lyset
et sigende blik
fra fortidens aner
som samlede rav
og de gik lissom jeg langs
det dragende hav
Et kosteligt smykke
snart pynter dit bryst
en gave fra den brænding
som kysser vor kyst
halvtreds millioner
af år der forsvandt
skal du bære om halsen
nær havstokkens kant
Af digter og forfatter Poul Jansen i april 2023.